mandag, september 25, 2006

Belgien, Bruxelles og Brügge

Inden vores semester så småt starter i morgen har vi været lidt rundt i det belgiske land, og set på nogle af de andre kendte byer. Inden jeg fortæller videre må jeg hellere vise hvem "vi" er. Ud over mig, er det fra venstre Kathrine, Anders, Anders' kæreste Sofie (hun læser ikke jura, men arkitekt og er taget herned for fornøjelsens skyld - hun fordriver tiden med et studiejob på et arkitektkontor i Antwerpen!) og Sara. Herlige mennesker alle sammen! Fyren i baggrunden var på polterabend og ville gerne fotograferes med nogle piger. Det blev til et fint billede, men det må i se en anden gang.

Bruxelles
Første tur gik til Bruxelles, hvor vi selvfølgelig aflagde de obligatoriske besøg hos den ca. 400 år gamle lille dreng (ca. 30 cm) kaldet Manneken Pis.
En anden attraktion var at røre en bronzesstatue af en soldat fra 1300-tallet - det skulle eftersigende bringe lykke! Jeg ved ikke rigtig - tror efterhånden, at der er så mange lykkebringende effekter verden over, så det meste af kloden burde rende lyksagelige rundt, hvilket jo ikke rigtig er tilfældet.... Men på den anden side tør man jo næsten ikke at lade være!

Resten af dagen gik med at vade byen rundt - hvor vi blandt andet desværre aflagde et besøg på et tegneserie-museum. Belgien af jo udover chokolade og øl kendt for blandt andre TinTin og Lucky Luke! Ja, det lød egentlig ok fedt, men det viste sig, at man skulle være dybt fanatisk tegneserieelsker (hvis i kender Comic Book Guy fra simpsons så ved i hvad jeg taler om) for at blive fanget af det, OG desuden skulle man være fransk/flamsk kyndig for at læse de udpluk af tegneserierne, der udgjorde udstillingen.

Brügge
I går gik turen til Brügge , som ligger et par timers kørsel fra Leuven. Byen er kendt for sin uforfalskede middelalderstil og er en MEGET turistpræget by, idet det mere eller mindre er det byen lever af. Byen er utrolig velbevaret og det føltes faktisk som at gå rundt i et slags disneyland, idet alle huse, gader og større bygninger var meget gamle, men velbevarede. Nedenfor et eksempel herpå.

Byen er bestemt et besøg værd - og især for historisk interesserede - men det er en speciel følelse at gå rundt i en stor (ca. 100.000 indbyggere) turistet middelalderby. Det er lidt uvirkeligt.

Det er priserne desuden også skulle jeg hilse at sige. De er noget højere end da bygningerne blev skabt (og i resten af Belgien i dag).